Referat af DaNS landskonference 2013

Solskin og blå himmel dannede kulisse udenfor vinduerne, da formand for Dansk Neuropædagogisk selskab, Anne Mette Aalund, bød velkommen til den 13. landskonference på UCL i Odense.

Anne Mette Aalund startede med at takke for det fine fremmøde og opfordrede deltagerne til at overveje, hvorvidt interessen for det neuropædagogiske fagområde kunne give anledning til at stille op til en bestyrelsespost i Dans.

Netop i år er der nemlig to afgående bestyrelsesmedlemmer og derfor plads til nye, der har lyst til at bidrage med ideer og arbejdskraft.

Der er mere end nogensinde før behov for et samlende forum for de fagpersoner, der arbejder med, træner og underviser folk med erhvervet hjerneskade.

Dette års konferences gennemgående tema var Syn, omhandlende syn i to forskellige betydninger. ”Syn på synet”, tog udgangspunkt i teoretisk viden om visuel objektgenkendelse med oplægsholderen Christian Gerlach, lektor i kognitiv neurovidenskab. ”Syn på relationer” tog afsæt i ”Boksmodellen”, der er en struktureret tilgang til udredning af borgerens kognitive og sociale kompetence. ”Boksmodellen” er udarbejdet af Louise Brückner Wiwe, som er neuropsykolog med egen konsulentvirksomhed.

Efter introduktion til dagen, praktiske informationer og ønsket om en god konference, gav formanden ordet videre til dagens 1. oplægsholder Christian Gerlach.

”Syn på synet” – af lektor Christian Gerlach, Institut for Psykologi.Forelæsningen indførte på glimrende vis mødedeltagerne i det hjernemæssige grundlag for og den kognitionspsykologiske forståelse af synsprocesser.

Christian Gerlach gennemgik hovedkomponenterne i visuel perception, og forelæsningen indeholdt en god afveksling mellem teoretisk grundforståelse og illustrative eksempler og øvelser.

Som med megen anden viden om funktionsområderne i hjernen, er viden omkring synsområderne baseret på dels viden om ”afvigelser” eller patienter med defekte/ødelagte synsområder (visuel agnosi, integrativ agnosi, prosopagnosi, simultanagnosi m.fl), dels viden fra forskning med aber.

Hovedkomponenterne i visuel opfattelse er Apperception og Association, som forløber i 1. sammenkædning af elementer til konturer på forskellige niveauer2. integration/segmentering af disse3. strukturelle repræsentationer (fx formen af en ko)4. semantiske repræsentationer (fx den form, den farve og den fremtræden = en ko)

Vi fik indblik i det komplicerede samarbejde et synsindtryk afføder fra starten i det primære visuelle cortex (V1) over de sekundære visuelle områder med hver deres specialisering (V2-V5). Vores visuelle system er tunet til at registrere forskelle og differencer i lys. For at give os en forståelse for dette, blev vi udsat for   !Et billede med skaktern og skyggeeffekt ”snød” vores hjerne til at fornemme en farveforskel, som ikke var der. For at forstå et synsindtryk, er der en pendulfart af informationer frem og tilbage mellem de områder i hjernen, der er aktive i analysen af visuelle indtryk. Jo sværere en genkendelse af et indtryk er, jo mere ”teknisk analysearbejde” finder sted.Det tekniske analysearbejde fik vi også lov at udøve, da vi skulle betragte og analysere sorthvide tegninger forestillende både virkelige dyr og fantasidyr som fx en ”bævergris”. Denne øvelse gav et godt indblik i det faktum, at vi opfatter globale forhold (helheder) hurtigere end lokale forhold (detaljer), at vi fejlagtigt kan føle os temmelig skråsikre på, hvad vi ser, indtil vi får detaljerne med… sjovt og tankevækkende.

Christian Gerlach gav, som tidligere nævnt, forskellige eksempler på agnosi. Som deltagere i forelæsningen, følte flere i forsamlingen sig netop ramt af agnosi, da Gerlach, efter at have fortalt om de receptive synscellers udtrætning, udsatte os for den ultimative udfordring.Udfordringen var at se en, i og for sig, simpel videosekvens med to boldspillende hold.  Vores opgave var at tælle antallet af det ene holds boldafleveringer fra filmens start til slut.Filmen varede kun ca 1 minut, så man kan jo ikke hævde, at det var en svær opgave at løse. De fleste i salen havde da også talt sig frem til 14-15 boldafleveringer. Hvad en del af os ikke havde registreret var, hvilket usædvanligt dyr, der indfandt sig blandt boldspillerne undervejs i filmen?!?Det affødte protester blandt publikum at få forevist den ”usynlige” gorilla og enkelte hævdede endda, at der måtte være tale om to forskellige filmklip efter at have genset klippet….dog med et smil på læben.Det er kun muligt, fortalte Christian Gerlach, at være opmærksom på 3-4 ting ad gangen, fordi øjnene foretager 3-4 ryk i sekundet for ikke at udtrætte de fotoreceptive celler. Selvom vi føler, at vi ser mere end 3-4 ting, overser vi sandsynligvis flere detaljer end vi aner…fik I den?Alt i alt en overordentligt veltilrettelagt forelæsning om det komplicerede visuelle systemO. En forelæsning, som velsagtens efterlader mangen tilhører i ydmyghed over, hvor meget der er at vide og forstå!? Efter en kort frugtpause førte programmet os videre til næste punkt, nemlig:

”Syn på relationer” – neuropsykolog Louise Brückner Wiwe
Louise B.W. gav et spændende foredrag ud fra sine erfaringer med både mennesker med erhvervet hjerneskade og mennesker, hun har mødt igennem sit job som psykolog indenfor det retspsykologiske område. De mangeårige erfaringer og iagttagelser har ført til udviklingen af et arbejdsredskab, Boksmodellen, som Louise bruger i den psykologiske udredning/undersøgelse.Det var netop denne model, der var dagens hovedemne. Boksmodellen kan bruges som hjælp til at afdække, om borgeren har andre vanskeligheder end den beskrevne hjerneskade, og kan støtte en analyse af hvilke vanskeligheder borgeren kan have ved at indgå i en relation.

Forud for beskrivelsen af modellen lavede Louise Brückner Wiwe en tydelig beskrivelse af selve præmissen for undervisning/behandling/støtte til mennesker med erhvervet hjerneskade. Dette arbejde hviler nemlig på en præmisse for at kunne lykkes:
Det er et krav at begge parter kan indgå i en relation, herunder: at borgeren er i stand til at have tillid til andre mennesker (nogen sinde har været det)at borgeren er i stand til at opretholde kontakten over tid(nogensinde har kunnet det)at borgeren begavelsesmæssigt, kognitivt og personlighedsmæssigt er er i stand til at modtage den hjælp.

Målet er, ifølge Louise, at kunne give håb til den ramte borger. Den gode intervention overfor den kognitivt svækkede borger er:- at gøre ting ens- have den samme struktur   - have et genkendeligt indhold.

Det kan tage tid at opbygge en fast struktur, der giver tryghed og tillid. Følges dette, vil den ramte kunne overtage mere ansvar selv, men vil typisk kun kunne fastholde sit niveau af formåen, så længe rammerne forbliver intakte og genkendelige. Man vil typisk kunne se fald i funktionsniveau når relationer udskiftes, rammer brydes og stuktur forsvinder.

Analysemodellen er opbygget som en boks med 8 centrale felter.

De 8 felter repræsenterer 8 områder, som, når de er undersøgt, vil give et samlet billede af den ramtes personlighed, kompetencer/funktionsnedsættelser og livserfaringer. Dette kan man som underviser/hjælper/støtte bruge som udgangspunkt for sin intervention.

De 8 områder beskrives her i koncentreret form:

  1. Baggrund: - Dispositioner, herunder øvrige families IQ, psykiske lidelser og misbrugsmønstre, altså hvilken hjerne er personen ”udstyret” med- Hvordan var de tidlige barndomsår, var de præget af  ”Ro, renlighed og regelmæssighed” eller kaos og uforudsigelighed. - Socialt og netværk ex. traumer, skilsmisser, dødfald, flytninger, ulykker
  2. IQ:  ”hyldemeter og lagerplads” Et billede på det ”neurologiske” fundament
  3. Kognition – ”styreprogrammer”, herunder energi, tempo, opmærksomhed, koncentration og spændvidde, indlæring, hukommelse, planlægning, struktur og overblik, timing, tidsfornemmelse, justering og erfaringsdannelse, konsekvensberegning.
  4. Personlighed: Hvilke ord vil andre vælge for at beskrive dig? Hvilke 3 ord vil du beskrive dig selv med? Betyder det meget for dig, hvad andre tænker om dig?Antal og arten af relationer og evne til at fastholde af relationer m.m.
  5. HelbredSkadet under graviditet eller fødselForsinket/forstyrret psykomotorisk og/eller sproglig udvikling.Skader på hjernen, deres placering i livetEpilepsiStofskifteproblemer, diabetes osv. –  fysiske forhold der kan have indflydelse på kognition.
  6. Psykiatri: overvejelser om psykoser, medicinsk behandling, tvangsprægede handlinger kan være svære at skelne fra perseveration. Tvangsprægede handlinger er oftest angsstyrede modsat perseveration (pga. erhvervet hjerneskade) som sjældent er det.
  7. Misbrug – hvor tit og hvor meget – hvorfor? Dæmpe/dulme/fjerne ELLER F   fremme/forstørre/socialisere?             Diskussion af forbrug/misbrug.
  8. Din Opgave – hvad er din opgave egentligEr den defineret af rammerne eller mere af dig selv?Selvstyrede rammer inviterer nemmere til at tage for meget ind.
  9. Kriminalitet: historik og omstændighederne omkring kriminalitet – hvor meget var de i stand til at planlægge og hvor meget blev dikteret af andre?

Oplægget gav en indføring i brug af boksmodellen og dens anvendelighed i arbejdet med mennesker med erhvervet hjerneskade. En model, der giver god mening at anvende, når man som fagperson underviser/træner/støtter mennesker med erhvervet hjerneskade.Alle funktionsnedsættelser skyldes muligvis ikke kun den erhvervede hjerneskade, men skyldes måske også præmorbide hændelser og forhold. Kunsten er at afdække, om funktionsnedsættelserne skal ses som følgevirkninger efter en hjerneskade, eller om de også var der før skaden, men måske nu er blevet forstærkede/formindskede?Et vigtigt forarbejde for at kunne lave den rette intervention. Et forarbejde som i høj grad kan drage nytte af Louise B.W’s boksmodel, fordi den giver et godt overblik over personens samlede kompetencer.  For som Louise B.W. indledningsvist slog fast: Alle kan flyttes, bare find ud af hvordan og hvor meget, der kan forventes af dem. Du kan gøre en forskel – de kan ofte ikke selv. Dog er det ofte, ved svært afficerede personer, rammen og de professionelle der fastholder de positive ændringer mere end det er den afficerede selv.

En indholdsrig dag med to dygtige oplægsholdere, der bibragte os tankevækkende og brugbar viden til det neuropædagogiske felt.

Referent Mette Espersen

Der er lukket for kommentarer.