Referat af landskonferencen 2014

Referat af landskonference 2014

”Neuropædagogikken i bevægelse”

Bevægelse var omdrejningspunktet for dette års landskonference i DaNS.

Vi befinder os i en tid med megen bevægelse, både politisk, med alt hvad det medfører af forandringer for de borgere, vi hjælper, og så sandelig også fagligt.

Der forskes kontinuerligt i hjernens forunderlige og komplekse funktioner, hvilket medfører ny og tankevækkende viden til gavn for os alle.

Igangværende hjerneforskning, historisk gennemgang af opmærksomhedsfunktionen og en psykoterapeutisk metode kaldet ”Compassion focused therapy” var emnerne fra dagens tre veloplagte oplægsholdere.

De 3 oplægsholdere havde til opgave at bidrage til temaet ”Neuropædagogikken i bevægelse” fra hver deres faglige ståsted.

Heine Lund Pedersen er psykolog med speciale i neuropsykologi , ansat på Psykiatrisk hospital i Risskov.

Hans bidrag til dagens tema omhandlede hjernens opmærksomhedsfunktioner.

Hvordan spotter man, hvordan træner man, hvordan laver man kompenserende strategier?

Vi ved godt, hvad opmærksomhed er. Eller gør vi? Oplægget stillede skarpt på teorier om såvel simple som komplekse opmærksomhedsfunktioner og på nyere viden om opmærksomhedsfunktionernes lokalisation i hjernen. Herudover en introduktion til træning og behandling af svækkede opmærksomhedsfunktioner

Vi blev ført igennem de førende overvejelser og teorier, der har været fremme omkring hjernens opmærksomhedsfunktion i de forløbne 20 år. Som i andre fag, har der også indenfor neuropsykologien været en del terminologisk forvirring eller uenighed omkring begreber.

Noget er der dog opnået enighed om, fortalte Heine Lund Pedersen.

Opmærksomhed er en samlebetegnelse for processer i relation til perception, tænkning eller handling. Det knyttes til de sensoriske områder og indgår i komplekse neurale netværk. Opmærksomhed er:

Fremhævelse eller udvælgelse stimuli til videre bearbejdning

Udelukkelse af stimuli

Tilpasning af graden af fokus

Den klassiske tænkning om opmærksomhedsfunktionen omfatter 5 specifikke former for opmærksomhed:

1. Fokuseret opmærksomhed, spændvidde

At kunne respondere på stimuli

F.eks. fastholde en simpel talrække

2. Vedvarende opmærksomhed, koncentration

Fastholde given respons over længere tid

3. Selektiv opmærksomhed

Fravælge konkurrerende stimuli

Ofte tydeligt i klinikken

4. Skiftende opmærksomhed

Forskellige opgavers kognitive krav

5. Delt opmærksomhed

To eller flere adfærdsresponser

Udover de 5  former for opmærksomhed, som har været anvendt indenfor neurorehabilitering, tales der nu om to grundlæggende måder, hvorpå opmærksomheden kan aktiveres:

Villet opmærksomhed (endogenous/voluntary attention)

Udefrakommende opmærksomhed (reflexive attention)

Der er tale om 2 neuralt funderede netværk, som er styrende for vores opmærksomhedsfunktion:

VAN (ventral attentional network) og DAN (dorsal attentional network).

VAN og DAN modtager impulser fra sensoriske områder i hjernen, som kan trackes via EEG målinger.

VAN er karakteriseret ved at have højresidet hjernedominans og hjælper opmærksomhedsfunktionen med at registrere pludseligt og uventede stimuli – en slags alarmfunktion.

DAN er dorsalt repræsenteret og har ikke nogen decideret sidedominans i hjernen. DAN er styrende for en generel villet opmærksomhed – et ønsket fokus på noget.

Interaktionen mellem disse to systemer genererer enten en ”to be ignored stream” eller en ”to be attended stream”.

I en normalt fungerende hjerne vil der være balance og et ligeværdigt samarbejde mellem disse to systemer.

Forskningen indenfor psykiatrien har påvist, at forstyrrelser i dopaminbalancen påvirker netop samarbejdet mellem disse systemer. Der er derfor en hypotese om, at ADHD ramte har et for aktivt DAN system eller et ”slapt” VAN-system, således at der bliver taget stilling til for mange uvedkommende stimuli, som i en normal DAN/VAN relation vil blive sorteret fra (to be ignored).

Mennesker med erhvervet hjerneskade, som har neclect, vil typisk være skadet i funktionsområder, der overlapper VAN og DAN, hvorfor der optræder nedsat evne til at rette fokus på visuelle objekter eller dele heraf.

I neurorehabiliteringen skal vi være særligt opmærksomme på de specifikke opmærksomhedsfunktioner og hvornår de er ideelt aktive.

Det kræver didaktiske overvejelser i forhold til placeringen af teoritunge aktiviteter i undervisningen.

Om netop intervention vedrørende opmærksomhedstræning fortalte Heine Lund Pedersen, at forskningen viser, at den bedste mestring opnås gennem alsidig træning i opmærksomhed. Forstyrrelse af opmærksomheden er ikke et veldefineret afgrænset syndrom – modsat f.eks. afasi eller visuel agnosi.

Måske fordi opmærksomhedsfunktionen inddrager flere områder i hjernen og kræver et kompliceret samarbejde imellem disse, er det svært at udvikle en specifik indsats/træning som har overførselsværdi til hverdagslivet og de daglige gøremål.

Heine Lund Pedersen konkluderede at de specifikke træningsprogrammer vi kender til indtil videre (fx APT og HOT), hovedsagligt  medfører forbedring i udførelsen af programmets opgaver.

Direkte træning, træning af hukommelsesstøtte og problemløsningsstrategier anbefales frem for træning foran computeren. CBT (cognitive behavourial therapy) reducerer stress og øger mestring, viser ”Updated review of litterature 2003-2008” Cicerone et. al

Den optimale træning af opmærksomheden foregår således gennem et alsidigt sammensat undervisningsprogram, hvor funktionsområder i hjernen aktiveres både enkeltvis og samtidig.

Modellen der visuelt støttede op om denne viden er god at huske og gengives derfor i sin originale form

 

En viden der med fordel kan inddrages i de didaktiske overvejelser foreningens medlemmer gør sig i arbejdet med folk med erhvervet hjerneskade.

Det spændende oplæg om opmærksomhedsfunktionen sluttede af med plads til et par spørgsmål og herefter var det tid til anden oplægsholder, nemlig Esben Bilde.

Esben Bilde er direktør for Helene Elsass centeret, der har til formål at skabe mærkbare resultater for børn og unge med cerebral parese (tidligere kendt som spastikere). Centeret har som vision at bygge bro mellem grundforskning og praksis, således at den gode viden bliver til best practise. På den måde kan vigtig grundforskning komme ud i primærsektoren og dermed blive til gavn for de borgere, der kan have gavn af det – i dette tilfælde børn med medfødte hjerneskader.

Mitii – eller Move it To improve it – er et onlinebaseret træningskoncept, som ”kommer ind i hjemmet” via computeren.

I en tid, hvor der ikke er råd til varme menneskehænder til daglig behandling, er dette koncept udviklet ”af nød” som Esben Bilde forklarede. Træningskonceptet, der superviseres af en fagperson, kan som udgangspunkt bruges til træning af alle med hjerneskade eller en kropsskade. Mitii er individuel og tilpasset træning, der forbedrer de motoriske, faglige og sociale kompetencer.

Baggrunden for konceptet skal findes i neuroscience, nærmere betegnet forskning i hjernens plasticitet og sammenhængen mellem bevægelse, træning og læring.

Helene Elsass centeret (HEC)har tætte samarbejdsforbindelser til hjerneforskere forskellige stedet i verden. Stedet har tilknyttet 12 phd studerende, som arbejder med det HEC bestemmer, der skal forskes i. Disse studerende vejledes af Professor Jens Nielsen Københavns universitet (institut for idræt og institut for hjerneforskning) som HEC har et tæt samarbejde med.

Her ud over har centeret samarbejdsrelationer til andre førende forskere rundt om i verden – alt sammen med det formål at finde metoder, der kan hjælpe CP mennesker og andre med hjerneskader til et bedre liv.

Esben Bilde remsede en lang række af projekter op, som centeret er involveret i.

Fælles for dem er at opnå viden om effektfulde træningsmetoder, der på bedst mulig måde kan hjælpe hjernen med at kompensere for de medfødte skader, som bla CP-ramte har.

At frembringe positive effekter i hjernens plasticitet kræver at stimuli induceres over et tilstrækkeligt tidsrum med et programmeret forløb.

Træning og læring skal være intensiv,
gentagende og progressiv udfordrende.
Individet skal være meget motiveret for træning/læring og vigtigst af alt, være aktiv selvmedvirkende.

Dette var enslydende med det, vi tidligere på dagen havde hørt fra Heine Lund Pedersen – at der skal skiftes mellem aktiviteterne for at opnå den bedste læring.

Der var dog også diskrepans i mellem de to foredragsholderes teoretiske afsæt.

For eksempel hævdede Esben Bilde, at man ikke kan tale om nogen specifikke funktionsområder i hjernen, men at hjernens funktion skal ses som en dynamisk proces med aktivitet overalt i hjernen. En påstand, der efter undertegnedes skøn fik flere til at bevæge sig uroligt i stolene.

En sjov demonstration af hjernens hurtige tilpasningsevne fik et smil på de flestes læber. Gemte symboler i kendte logoer blev afsløret med en påmindelse om, at vi nu aldrig kan kigge på det samme logo igen uden at se de ”hemmelige tegn”. Det kan vi angiveligt ikke, fordi vores neurale netværk er blevet ”forstyrret” og dermed forandret.

Efter en skøn frokostbuffet og for nogles vedkommende en lille gåtur i det skønne forårsvejr, tog Esben fat på 2.del af oplægget.

Her gav han et detaljeret indlæg om hjernens biokemiske cellefunktioner relateret til samspillet mellem motivation, læring og neuroplasticitet. Både, hvad der skal til for at få neurale netværk til at udvikles, hvilket forudsætter ”handling”, og hvilke stoffer/byggesten, der er afgørende for at kunne udvikle disse netværk – og dermed vigtige at indtage via kosten. Food4brain arbejder med denne viden og det er et andet projekt, som HEC er med i.

Vi lærte, kort fortalt, at vores hjerner profiterer rigtigt godt af stoffer, der findes i mørk 70 % chokolade, rødvin lavet på Cabernet Sauvignondruen, fiskeolier og gurkemeje for at nævne nogle.

Til sidst hørte vi om ”baby gym” en interaktivt træningsmåtte, der er under udvikling. Her ligger babyen som på et aktivitetslegetæppe, blot registreres barnets bevægelser via Ipads, der kan lyse og blinke og som også kan aktiveres af barnet ved berøring. Med tiden håber man på, at ”baby gym” kan hjælpe med at afdække medfødt hjerneskade hos få måneder gamle babyer ved at aflæse nogle specifikke håndbevægelser, der er tidlige tegn på hjerneskade….

…………………………………………………………………………

Der er to løftestænger, der kan sætte et menneske i bevægelse: frygt og egennytte.

Napoleon Bonaparte 1769-1821

………………………………………………………………………..

Deltagerne på dette års landskonference kom af egennytte og ikke frygt, håber vi.

Alt andet lige håber vi, at de fleste blev ”bevæget” i betydningen ”forstyrret”, da det jo netop er ”forstyrrelse” i det neurologiske system, der skaber forandring, som Esben Bilde forklarede i sit oplæg. Og mon ikke de fleste tager til en heldagskonference for at blive en lille bitte smule forandrede?

Nogle bliver måske endda ”forstyrret” i betydningen provokeret. Provokeret til at undersøge noget nærmere.

Noget, som blev postuleret uden at blive demonstreret. Det er videnskabsteoriens grundlære, at for at en tekst skal være valid, må den kunne demonstrere og ikke kun postulere…. Der må kunne findes belæg for det sagte, ellers forbliver det en påstand.

Esben Bildes videnskabsteoretiske baggrund må stå hen i det uvisse, men der skal ikke herske tvivl om hans evne til at kaste ”vidensbolde” op i luften. Og ”vidensbolde” var der mange af.

Han nåede på 2×45 minutter at komme så vidt omkring, at vi både hørte om dendritters vækst i det neurale netværk, hjernerigtig kosts betydning for denne vækst, det cloudbaserede fysiske træningsprogram ”Mitii” samt de forskellige og banebrydende forskningsprojekter og netværk, som Elsass instituttet er involveret i worldwide.

En direktør og ildsjæl, der brænder for sit forskningssted Helena Elsass instituttet.

I eftermiddagspausen blev der indtaget te, kaffe, frugt og kage og så var vi ellers klar til sidste foredrag med Lene Isager.

Lene Isager er psykolog med privatpraksis I Hasle ved Århus.

Hun har tidligere erfaring med hjerneskadede fra sit samarbejde med ergoterapeuter og fysioterapeuter. Dagens programpunkter fra Lene var:

Medfølelse – hvad er det, hvordan bruger vi det.

Beroligende åndedrætsteknik

Skam og selvkritik

Særlige udfordringer i forhold til erhvervet hjerneskade.

Arbejde med klienter.

I klientarbejdet tager Lene afsæt i “Compassion Focused Therapy” en metode, hvis ophavsmand er den britiske professor og psykolog Paul Gilbert.

Omdrejningspunktet i denne teori er at lære forskellige måder at tænke om sig selv på som hjælp til selvhjælp. Der arbejdes med 3 typer af affeksreguleringssystemer, som kan hjælpe klienten til at forstå sine egne reaktionsmønstre.

Fordi man har en grundantagelse om, at følelsen af skam/ skyld kan forhindre læring og kan fjerne motivationen, arbejdes der hen i mod at at opnå viden om begrebet “medfølelse”.

Compassion cirklen lærer klienten færdigheder til omsorg for sig selv og andre.

Som Lene udtalte: “At opnå at få en venlig og ikke dømmende holdning til sig selv, kan medføre selvlæring”.

Lene starter som regel klientarbejdet med at forklare, hvordan menneskehjernen er designet, herunder hvordan vi i høj grad er styret af vores følelser. Det, der kaldes psykoeducation.

Hun forberedte os tilhørere på, at hun i løbet af foredraget ville lede os igennem nogle af de samme øvelser og teoretiske antagelser, som hendes klienter bliver ført igennem.

Livet er hårdt, vores ophold er begrænset, vi lever ca. 28.000 dage i gennemsnit.

Vi møder modstand, sygdom, arbejdsløshed og så videre – ingen går fri.

Vi er designet til at overleve, ikke nødvendigvis at være lykkelige. Hjernen har vi nedarvet gennem millioner af års udvikling. Ser man på fotos af hjernes tidligere udgaver fremgår det tydeligt, at de grundlæggende ser ens ud, men at der er lavet fortsat mere “udbygning”. Derfor er det ikke nødvendigvis den mest hensigtsmæssige udgave af hjernen vi har i dag, fordi der jo på intet tidspunkt er tænkt “cut”, vi starter fra scratch og laver en ny og mere tidssvarende version af hjernen…!

Vi har altså grundlæggende nogle indbyggede “urreaktioner”, som udløses automatisk i visse situationer. For eksempel vrede i situationer, hvor vi føler os truede, hvorefter vi (ofte)føler skam over at have udtrykt denne vrede…!

Krybdyrhjernen: flugtrefleksen er afgørende for overlevelse.

Vigtigt at vide som forforståelse, når man skal acceptere sine egne reaktionsmønstre.

Det, at vi mennesker har fået en bevidsthed, modsat andre pattedyr, gør, at vi kan tænke over det, vi gør. Metarefleksion med andre ord.

Lene krydrede denne beskrivelse med morsomme slides af tænkende dyr og andre karikaturer, der affødte højlydt latter i salen.

Forestillingsevnen medfører fysiske symptomer – hjernen reagerer på samme måde uanset, om det er forestilling eller praksis. Tanker om mad giver eksempelvis øget spytproduktion og mavesyreproduktion.

Zebraen, der jages af løven og undslipper, græsser hurtigt igen ubekymret på savannen, og er ikke påvirket af det, som lige er sket. Ingen metarefleksion – ren overlevelse. Hvis det samme skete for et menneske, ville det medføre bekymring, angst, katastrofetænkning fordi vi nu har evnen til det med den hjerne, vi som mennesker er udstyret med..

Skyld fører ofte angst med sig, som igen kan føre skam med sig og som kan medføre depression.

Depression er “at lukke ned”….eventuelt fordi noget større truer og det vil være nødvendigt for at kunne overleve.

Derfor er det hensigtsmæssigt at kunne anvende nogle psykologiske redskaber, som kan hjælpe til forståelse at ens reaktioner.

Lene beskrev herefter de 3 cirkler  (typer af affektreguleringssystemer):

Trusselsfokuseret – aktiverer søgning af beskyttelse og sikkerhed (Symptom: spændt,hjertebanken, sved, tør i mund, sommerfugle, ondt i maven). Opmærksomheden bliver “smal” og fokuseret. Vi scanner for faresignaler.

Tilskyndelses/resursefokuseret (at ønske, forfølge, opnå og konsumere) Aktiverer glæde og begejstring. fysiske symptomer: aktivitet, hjertebanken, trang til at handle, evt forstyrret søvn.

Uden ønsker/tilknytningsfokuseret (tryghed/venlighed, forbundethed, at høre til og være tilfreds). Aktiverer velvære. Symptomer:rolig, langsom, tryg.

På dette tidspunkt i foredraget blev vi deltagere inviteret med på en øvelse, som havde til formål at skabe indre ro.

Øvelse 1: luk øjne, træk vejret roligt, roligere, dybere, slap af i pande, øjne, kæbe. tænk på en person som er venlig og som du holder af. smil lidt. læg nu igen mærke til dit åndedræt. Vend tilbage.

Efter kaffepausen fortalte Lene videre om trusselfokus: systemet aktiveres for meget og der er brug for hjælp.

Sensoriske vanskeligheder kan gøre, at man føler sig truet af for mange ting.

Psykologen kan hjælpe med analyse af problemet, især ved at at stille spørgsmål som Hvad tænkte du om dig selv? Hvordan reagerede du udadtil og indadtil. Hvad var du motiveret til at gøre? Hvad tænkte du/forestillede du dig?

Hvor var opmærksomheden? Bred eller smal? For eksempel “jeg kunne kun tænke på det, der blev sagt allerførst, jeg hørte slet ikke alt det andet”

At lære medfølelse med sig selv – øvelser. “Hvad ville du have gjort, hvis du havde været i “grønt mode”(tilknytningsfokuseret) ? – at kunne yde venlighed. Psykologen hjælper med andre ord med at undersøge, hvad der ville være hjælpsomt at tænke/gøre i en sådan situation. Compassion cirklen – er altså et redskab, der giver viden og lærer færdigheder til omsorg for sig selv.

Hvis vi skal lære nyt – skal vi ikke kritisere os selv, men være i ro. Vi er ikke dømmende, men anerkendende og har medfølelse for os selv. Vi skal kunne tænke fornuftigt over tingene for at kunne “styre” følelser/adfærd.

Øve sig i at smile/opnå kontakt, være bevidst venlig, gøre lidt af det, man er bange for.

Vores følelser er nødvendige for at kunne leve. De giver os informationer om omverdenen og er nødvendige for at kunne justere.

Lene inviterede os nu til at prøve en næste øvelse, som havde til formål at træne evnen til at fornemme, hvad der er i sindet lige her og nu via en visualiseringteknik, der kan styrke adgangen til compassioncirklen – der, hvor man er tryg og veltilpas.

Teknikken er den samme som anvendes i Mindfulnessøvelser.

Øvelse 2 startede ud med at skabe et trygt rum i tankerne, at være åben for sansestimuli.

Herefter skulle vi via narrativ tilgang prøve at befinde os på 3 tankeniveauer:

1.Du jages i en urskov (trussel)

2. Du er jæger i en urskov(fokuseret)

3. Du er i en urskov, hvor du trygt kan fordybe dig i at se på planter og dyr (tryghed).

 

Denne øvelse var en brobygger til den foregående teori, og gav mulighed for tilhørerne til selv at mærke de tre cirkler på egen krop så at sige. Vældigt spændende at prøve, i hvert fald for undertegnede, som ikke tidligere har stiftet kendskab til mindfulness. Et kig rundt i salen vidnede da også om stor deltagelse i øvelsen.

Slutteligt tilbød Lene Isager at vi alle kunne få adgang til at frit afprøve øvelserne, som ligger tilgængelige på hendes hjemmeside som lydfiler.

En dejlig afslutning på en vidensrig landskonferencedag i DaNS med tre forskellige tilgange til temaet ”Neuropædagogikken i bevægelse”.

Vi i bestyrelsen i DaNS håber, at alle deltagere fik bevæget deres neurale netværk i tilpas grad og at en forhåbentlig stor del af dagens viden kan gøre nytte i den daglig praksis.

Vi ser frem til at lave et nyt og spændende program for både kommende fyraftensmøder og Landskonference 2015.

 

Referent Mette Espersen

 

Der er lukket for kommentarer.